Smunck

Smunck/Smunck

Jeg er kunstneren bag Smunck

selvprotraet

Mit navn er Sanne Munck og jeg er kunstneren bag Smunck.

Hos Smunck finder du et stort udvalg af unikke malerier, tegninger og brugskunst. Limited edition plakater, postkort og finurlige bøger.

Jeg tegner, maler og illustrerer på papir, lærred, træ og lignende. Ja jeg maler på alt, hvor malingen kan hænge fast på og meget af mine trækunst får også en gang lak.

Jeg giver gamle ting nyt liv og meget af mit brugkunst er recycling.

Et eksempel, kunne være træ smørerbrætter. Som jeg maler og efterfølgende giver en gang lak, så de kan tørres af med en fugtig klud. Til sidst bliver der monteret et ophæng.

Så bliver de til unikke platter,som  man kan hænge op i sit hjem eller måske i sommerhuset.

smørerbrætter

“Jeg giver gamle ting nyt liv”.

Inspirationen finder jeg alle steder omkring mig, bl.a. i naturen og hos mennesker jeg møder. Jeg elsker farver, skæve vinkler, finurlige figurer og eventyr.                                 

Når jeg går igang med et nyt værk, starter jeg med at male bundfarven, så maler jeg næste lag tilfældigt på og pludselig kommer figurene frem af sig selv og beder om at blive malet. 

Ved bestillings arbejde laver jeg altid forskellige skitser først og der tænker jeg oftest farver før jeg begynder at male.

Jeg har det når jeg maler, lige som når man skriver en underskrift, jeg kobler hjernen fra og lader hånden arbejde. Derved kommer motiverne frem af sig selv.

I Galleri Smunck tilbyder jeg også indramning på eget professionel indramnings værksted. 

“Hvem er Smunck og hvordan opstod han”.

Jeg har altid signeret min kunst med ‘S.Munck’. Da jeg så tog springet, til at blive kunstner på fuldtid med eget galleri i 2017, skulle jeg finde på et navn til galleriet. Jeg valgte derfor at fjerne punktummet imellem S og Munck, og så lå navnet Smunck ligefor.

Smunck er ikke kun navnet på mit galleri, men også navnet på min  “langbenet figur”, som jeg tegner og maler på mange af mine værker. 

Ret hurtigt blev figuren Smunck til en fysisk figur i børne størrelse. Han sidder til dagligt ude på sin bænk, foran mit Galleri i Silkeborg. Her sidder han og tænker på hvilken eventyr han skal ud på næste gang.

Smunck figuren

Da jeg producere og skaber kunst hele tiden, ‘fordi jeg ikke kan lade vær’, er der her på hjemmesiden kun et lille udpluk af hvad jeg kreere til hverdag. I er derfor velkommen til at følge mig på Facebook og Instagram, hvor i har mulighed for at se flere af mine værker, og hvordan jeg kommer fra tanke til handling i mine arbejdsprocesser. I er også meget velkommene til at besøge mig i mit Galleri Smunck, på Østergade 12 i Silkeborg.

da Danish
X